Lada

For alternative betydninger, se Lada (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lada)
Lada
Virksomhedsinformation
Grundlagt1963
HovedsædeRusland
Organisation
EjerAvtoVAZ
Eksterne henvisninger
lada.ru

Lada er et russisk bilmærke produceret af AutoVAZ (VAZ = Volshky Automobilny Zavod – Volsky Automobil Fabrik – Russisk: Волжский автомобильный завод), som har en fabrik i byen Toljatti ved Volgafloden i det centrale Rusland. Siden 2001 har man samarbejdet med General Motors. I 2008 købte Renault 25% af aktierne i Lada-fabrikkerne. AvtoVAZ er den største bilproducent i Rusland og Østeuropa, med 25% markedsandel i Rusland i slutningen af 2009 [1]. Årsproduktion i 2018 var på ca. 503 000 lette personbiler, hvilket udgør ca. en tredjedel af det totale antal i Rusland. I dag produceres største delen af AvtoVAZ biler ved fabrikken i Toljatti, dette inkluderer Lada Granta, Xray, Largus og SUV 4×4 (også kendt som Lada Niva), samt Renault Logan og Sandero, som i Danmark sælges under bilmærket Dacia, og Datsun On-Do og Mi-Do. AvtoVAZ har endnu en fabrik i den russiske by Izhevsk, hvor Lada Vesta produceres[2]. I 2019 faldt den årlige produktion i Toljatti med 8,7% til 413 000 biler, og tilsvarende faldt produktionen i Izhevsk med 2,2% til 128 000 biler[3].

  1. ^ "25% russisk markedsandel". ria.ru. 2010-07-13. Hentet 2020-06-10.
  2. ^ "Årlig produktion anno 2018". vedomosti.ru. 2019-07-02. Hentet 2020-06-10.
  3. ^ "Årlig produktion anno 2019". vedomosti.ru. 2020-02-11. Hentet 2020-06-10.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search